Ild og Bål

Noget af det vigtigste i friluftslivet er at kunne tænde bål under alle forhold.

Er man på tur og det virkelig gælder om at få bål, gælder alle kneb.

Man forbereder sig hjemmefra med en ILDPOSE, som har det man skal bruge.

Min ildpose

Tændstikker i vandtæt dåse, birkebark, magnesiumbånd, stearin, flaske med tændvæske, bålpuster og bålroulade.

Alene i Vildmarken - bål med ildstål

Deltagerne i Alene i Vildmarken tænder ild med ildstål.

Ildstålet består i en stang af magnesium, som giver MEGET varme gnister, når man  stryger det med noget stål.

Kunsten består i at fange disse gnister.

Det bedste naturen har givet os til dette er det helt tynde birkebark som sidder helt uden på selve den hvide bark.

Man kan trække disse tynde lag af birketræerne uden på nogen måde at skade dem,- men brug kun fingrene !

Tørt mos, græs eller de helt tynde og tørre små grankviste kan også bruges.

Nøgleordene er: TØRT og TYNDT.

En meget sikker måde at fange gnisterne er en lille tot VAT.

Og endnu bedre er VAT med lidt harpiks, som man har samlet fra nåletræer,- især Grandis har store blærer med harpiks.

Her stryger jeg ildstålet ned i birkebarken, som straks tænder.

Bålpusteren er særdeles effektiv.

Den laves af en hyldegren som udhules med et stykke ståltråd eller en meget tynd pind.

 

Ildbor.

Det er ikke svært at lave ild med ildbor, men det kræver koncentration og tålmodighed.

 

 

Først skal man lave gløden til ilden.

Med en bue og en tén af hårdt træ borer man ned i noget blødt træ. Begge dele skal være tørt løvtræ.

Blå røg viser, at man er på vej. Tyk grå røg viser, at nu er gløden nede i det fine smuld.

 

Gløden flyttes forsigtigt ind i en 'cigar' af birkebark med tørt græs.

Man puster forsigtigt til der kommer ild i 'cigaren'

Stål og flint.

Man kan få ild med en gammel fil og en flintesten.

Slå med flintestenen mod den smalle side af filen som ikke har riller,- 'ansatsen'.

Gnisterne fanges i noget fint ståluld ( nr. 000).

Gløden pustes op med en bålpuster og bålet tændes med ilden.

Se Ville tænde ild på denne måde HER

 

Mere følger snart.......