Lidt om økser og save.

 

Lidt om økser.

   Øksen er et fantastisk redskab. Mange tror, at en økse kun er til brænde.

I gamle dage var det tømrerens foretrukne værktøj. Slebet rigtigt, kan den bruges både til at skære med og til at hugge med. Æggen er øksens skarpe kant.

Beskrivelse: ..\..\..\DeltaCad\økse 1.jpg

Der findes mange forskellige økser til forskelligt arbejde. Til friluftsbrug er der to typer: den brednakkede og den tyndnakkede. Den brednakkede økse runder ud lige bag æggen,- den er konveks. Denne økse er god til at flække brænde. Den tykke nakke betyder, at træet presses ud og flækker.

Den tyndnakkede økse smaller til mod æggen,- den er konkav. Den kan man ikke flække træ med, da den bare kiler sig fast.  Derimod er den god til at lave træarbejde med, da man kan komme helt ind til æggen og skære.

Bil-økser, ’biler’ er flade på den ene side og brugtes i gamle dage til at hugge tømmeret ret på siderne. Bredbilen er den mest kendte.

Skarøkser har skæret på den anden led, som på en hakke. Hvis skæret er hult, kaldes det en ’tengsel’ eller huløkse.

 

Beskrivelse: ..\..\..\DeltaCad\økser.jpg

 

        Brednakket            Tyndnakket

 

Lidt om save.

   Langt de fleste save er krydsfilede,- de har trekantede tænder, der er filet i en spids. Næsten alle save har hærdede tænder og kan ikke files op. Krydsfilede save kan kun save på tværs af årene.

Normalt når man saver brænde bruger man en bøjlesav, men man kan også bruge en fukssvans, som er lettere at styre for de mindste.

To-mands skovsaven er god til de store. Man skal bare lære, at man kun må trække og ikke skubbe.

Savning kan være sjovt, men det kræver at saven er skarp, og at tænderne er lagt ud. Udlægning betyder, at tænderne går lidt ud til hver side, så savsporet bliver lidt bredere end klingen.

Husk at tage savene ind, så de ikke ruster,- det kan ødelægge hele arbejdsglæden.

 

 

 

 

 

 

Steffen Holberg

nov. 2011